
1) Ordre- reference og ID.
2) Her finder du faktura og følgeseddel.
3) I fanebladet Status ændrer man den enkelte ordres ordrestatus. Så det vil f.eks. være her du skal ændre status til ”Afsendt”, når produktet er overgivet til den fragtservice der skal levere pakken til kunden. Systemet vil selv sende de status relevante e-mails til kunden, og generer eventuelle PDF-filer.
4) Her finder du information som er relevant i forbindelse med håndtering af varer. F.eks. varens vægt, antal og hvilken leveringsfirma der er valgt.
Kunde
I dette vindue finder du information relateret til kunden som har bestilt produktet. Her vil du også kunne se om kunden tidligere har bestilt varer hos dig via en kundebruger på webshoppen. Eller om vedkommende handler hos dig som gæst, uden en kundebruger.

1) Kundens navn og kunde-ID.
2) Information om kunden og deres kundekonto. Herunder antal tidligere ordre, omsætning og dato for oprettelse af kundebruger.
3) Her finder og ændrer du kundens leveringsadresse og faktureringsadresse.
4) Mulighed for at læse og tilføje eventuelle interne kundenoter.
Betaling
I vinduet Betaling finder du informationer i relation til betaling af ordren. Ofte vil det være tale om betaling med betalingskort. Du vil i så fald kunne se dato og tidspunkt for hvornår ordren er betalt. Her fremgår det også hvilken betalingsmiddel/korttype der er benyttet, transaktionsnummer, fakturanummer samt selvfølgelig beløb.

Beskeder
Fra vinduet Beskeder, har du mulighed for at sende kunden en besked. Du kan vælge at sende kunden en unik besked, eller vælge mellem de skabeloner man kan oprette i webshoppen. Det kunne f.eks. være en besked om eventuelle forsinkelser eller andet.

Varer
Til sidst finder du en oversigt over de varer som kunden har bestilt. Her er der ligeledes infomationer om enhedspris, antal, antal resterende på lager samt pristotalen. Du har her mulighed for at tilføje vare til ordren samt tilføje en eventuel rabat.

Moduler
Der vil typisk være vist flere vinduer med indstillinger og information som er relateret til plugins der er nødvendige for at kunne tilbyde kunderne forskellige betalingsløsninger og fragtfirmaer. Typisk er det her at du trækker pengene når varen sendes, penge kan refunderes og pakkelabels printes ud.
Hæve penge for en ordre
Dette afhænger meget af hvilken betalingsgateway du har og hvordan den er indstillet.
I de fleste tilfælde benytter vi QuickPay, men det kan også forekomme at vi benytter Bambora alt efter kundens preferencer.
Fælles for begge to, er at de har en indstilling der giver mulighed for at vælge en ordrestatus der hæver pengene automatisk.
Vi sætter somregel statussen "Afsendt" til at hæve penge, hvilket betyder at i det øjeblik du skifter status til afsendt, blive pengene hævet helt automatisk.
Tjek om dine indstillinger for automatisk hævning er korrekte
Ved at gå til moduler > modul manager > søg: quickpay eller Bambora > Klik: Konfigurer
Ved at scrolle ned igennem indstillingerne i din betalingsgateway vil du se en dropdown der giver dig mulighed for at vælge den status du ønsker skal hæve pengene.
Refunder/Krediter en ordre eller dele af den
For at lave at kreditere en ordre eller fjerne dele af orden skal du i toppen af ordren klikke på den knappe der hedder "Delvis tilbage":
Så snart du klikker på denne, vil du blive scrollet ned til det område på ordren hvor varene ligger.
Her vil du nu se at felterne for varen er redigerbare og der er kommet nogle flere valgmuligheder frem i bunden til venstre:

- Her kan du indtaste hvor mange af varen der skal trækkes fra ordren eller returneres.
Såfremt en kunde har købt mere end en vil der efter "/" stå det antal kunden har købt i alt i stedet "1" og du vælger i feltet hvor mange der skal trækkes fra.
Indtaster du et tal her og efterlader felt 2 tomt bliver det fulde beløb for varen krediteret.
- Ønsker du ikke at trække en hel vare fra, men skal kunden blot have et afslag i prisen, kan du her indtaste hvor meget beløbet skal nedsættes med.
- Skulle kunden ikke have betalt fragt kan du trække et beløb fra fragten her.
- Du kan her vælge om varen skal tilbageføres til lageret således din lagerstyring stemmer.
Du kan ydermere også vælge om der skal genereres en rabatkupon på beløbet. Vælger du dette, laves der ikke en kreditnota men i stedet en rabatkupon som et slags "til gode bevis".
- Når du har lavet dine indstillinger trykker du på "Delvis tilbage" og en kreditnota genereres automatisk og sendes til kunden.